Gyldig fra

Nye vurderinger, nye data, nye muligheder

Vurderingsstyrelsen begynder nu at sende nye ejendomsvurderinger ud til i første omgang ejerne af 50.000 parcel- eller rækkehuse over hele landet. Det er første gang, det nye vurderingssystem tages i brug.

Der er flere nyskabelser i forhold til det ”gamle” vurderingssystem.

  • Systemet bygger på et nyt og mere detaljeret datagrundlag.
  • Som noget nyt kan boligejerne selv tjekke data for den enkelte bolig, så boligejeren har mulighed for at gøre indsigelse og give supplerende oplysninger, inden vurderingen foretages.
  • Forsigtighedsprincippet er også nyt. Forsigtighedsprincippet medfører, at det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen.

Deklaration og vurdering

I det nye vurderingssystem får boligejere mulighed for at tjekke oplysninger om deres bolig, inden ejendommen vurderes.

I første omgang modtager boligejerne en såkaldt deklaration, der viser de data, Vurderingsstyrelsen lægger til grund for vurderingen af ejendommen. Boligejerne har mulighed for at give Vurderingsstyrelsen besked, hvis de mener, der er fejl eller mangler, inden de egentlige vurderinger sendes ud til boligejerne.

Nye data

De nye vurderinger vil være baseret på en række nye og forbedrede data. Vurderingsstyrelsen bruger blandt andet oplysninger om ejendommen fra tinglyste ejendomshandler, geodata, plandata og Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Når Vurderingsstyrelsen vurderer en ejendom, tager man udgangspunkt i tinglyste ejendomshandler i området – såkaldte referenceejendomme.

Vurderingsstyrelsen beregner områdets kvadratmeterpris ved hjælp af 15 referenceejendommes fremskrevne salgspriser. Disse oplysninger indgår i at vurdere værdien af den aktuelle bolig.

Vurderingsstyrelsen bruger også geodata, der fx kan måle ejendommens afstand til nærmeste motorvej og kyst, men også udsigt og beliggenhed. Det betyder, at der fremover i højere grad bliver taget højde for lokale forhold, som kan påvirke ejendommens værdi.

Alle disse data kan boligejerne tjekke, inden de får den endelige vurdering. Før vurderingen kommer, modtager boligejeren nemlig en deklaration med data om ejendommen.

Vurdering

Efter deklarationen modtager boligejerne de egentlige ejendomsvurderinger.

Som noget nyt indføres der et såkaldt forsigtighedsprincip for de nye vurderinger. Der er altid en naturlig usikkerhed, når man vurderer en ejendom i forhold til markedsprisen. Derfor er der vedtaget et forsigtighedsprincip, hvor det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen.

Penge tilbage

Folketinget har med tilbagebetalingsordningen vedtaget, at de boligejere, der har betalt skat af en for høj vurdering i årene 2011-2020, skal have penge tilbage.

Boligejere, der har betalt boligskatter af en for lav værdi, bliver ikke opkrævet ekstra skat med tilbagevirkende kraft.

Vurderingerne har været suspenderet, så boligejerne har fået videreført 2011-vurderingen indtil nu.

De vigtigste begreber, du skal kende

  • Deklaration

    Før Vurderingsstyrelsen vurderer en ejendom, modtager boligejeren de oplysninger om boligen, som ligger til grund for den kommende vurdering. Boligejeren kan nu tjekke oplysningerne og gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på, hvis man mener, der er fejl eller mangler i oplysningerne.

  • Vurdering

    Efter deklarationen modtager boligejerne den egentlige ejendomsvurdering. Ejendomsvurderingen består af en ejendomsværdi og en grundværdi, som Vurderingsstyrelsen har fastsat ud fra de oplysninger, boligejeren er blevet gjort bekendt med i deklarationen. Der er selvfølgelig mulighed for at klage over vurderingen. Boligejerne får besked, når klageadgangen er åben. Herefter kan boligejeren sende sin klage.

  • Forsigtighedsprincip

    Der er altid en naturlig usikkerhed, når man vurderer en ejendom i forhold til markedsprisen. Derfor er der vedtaget et såkaldt forsigtighedsprincip, hvor det beløb, boligejere skal betale skat af, sættes 20 % lavere end vurderingen.

  • Tilbagebetalingsordning

    Den offentlige vurdering har været suspenderet, så de hidtidige vurderinger er en videreførelse af 2011-vurderingerne. Boligejere, der har betalt for meget i boligskat mellem 2011 og 2020, får penge tilbage. Tilbagebetalingen foregår automatisk. Beløb under 200 kr. udbetales dog ikke. Alle boligejere modtager en afgørelse om, hvorvidt de er berettiget til kompensation, efter vurderingerne er sendt ud.

  • Skattestop for ejendomsværdiskatten

    Frem til 2024 er der skattestop på ejendomsværdiskatten. Det betyder, at boligejeren kun betaler ejendomsværdiskat af den nye vurdering, hvis vurderingen (fratrukket forsigtighedsnedslag på 20 %) er lavere end vurderingen fra 2001 plus 5 % eller af vurderingen fra 2002. De fleste boligejere vil blive beskattet af en af de to sidstnævnte og oplever ikke, at der skal betales mere i ejendomsværdiskat.

  • Stigningsbegrænsning på grundskylden

    Frem til 2024 er der en stigningsbegrænsning på grundskylden. Grundskyld betales til kommunen, og der er en begrænsning på, hvor meget grundskylden må stige. Hvis der er stigninger i grundskylden som følge af de nye vurderinger, vil stigningen automatisk blive indefrosset. Indefrysningen kan dog fravælges. Der løber først renter på det indefrosne beløb fra 2024. Boligejere, der har fravalgt indefrysning af grundskyld, skal betale den fulde grundskyld.

  • Skatterabat

    I 2024 indføres nye boligskatteregler. På grund af stigende vurderinger vil en del opleve, at boligskatten umiddelbart stiger ved overgangen til de nye skatteregler. De boligejere, der har ejet boligen inden 31. december 2023, og som står til en umiddelbar boligskattestigning, får dog en tilsvarende skatterabat, der skal sikre, at de alligevel ikke kommer til at betale mere i boligskat i 2024, end de ville have gjort med videreførelse af de nuværende regler.

  • Lavere satser fra 2024

    Satserne for ejendomsværdiskat sænkes markant, og der fastsættes nye grundskyldspromiller. Selvom ejendomsvurderingerne bliver højere, betyder de lavere satser for ejendomsværdiskat og de nye grundskyldspromiller, at mange boligejere har udsigt til lavere samlede boligskatter end ved videreførelse af de nuværende regler.

  • Indefrysning

    De nye boligskatteregler i 2024 medfører, at boligejere kan vælge at indefryse stigninger i hele boligskatten. På den måde kan man sikre sig, at det beløb, man årligt skal betale i boligskat, ikke stiger, mens man bor i boligen, selvom boligen er blevet mere værd. Indefrysningen ophører ved salg af boligen og skal indfries inkl. renter. Der løber renter på fra 2024.