Retningslinjer om aktiv information

Vurderingsstyrelsen arbejder for, at hjemmesiden løbende indeholder aktuel og pålidelig information efter følgende retningslinjer:

  • Overordnet information om styrelsens arbejds- og ansvarsområder.
  • Aktuelle nyheder vedrørende styrelsens arbejdsområder.
  • Overordnet information om Vurderingsstyrelsens organisering, herunder organisationsdiagram.
  • Årsrapport, der præsenterer Vurderingsstyrelsens virksomhed, årets økonomiske hovedtal samt forventningerne til det kommende år.
  • Styrelsens strategi og værdier samt mål- og resultatplaner for de seneste år er tilgængelige på hjemmesiden.
  • Henvisning til vejledninger, som berører Vurderingsstyrelsens områder.
  • Oplysning om muligheden for at klage over vurderinger fra 2013-2020.
  • Job- og karrieremuligheder.

Hvorfor oplyser vi om retningslinjer for aktiv information?

Vurderingsstyrelsen er som forvaltningsmyndighed forpligtet til at give information om sin virksomhed på Vurderingsstyrelsens hjemmeside. Det følger af § 17, stk. 1, i offentlighedsloven. Udover dette skal Vurderingsstyrelsen også fastsætte retningslinjer om den aktive informationspligt. Det følger af § 17, stk. 2, i offentlighedsloven.