Hvem kan klage?

Det er nu muligt at klage over flere historiske vurderinger for en række ejendomme. Her kan du se, hvilke kriterier du skal opfylde, og hvilke ejendomme der er omfattet.

Har du ret til at klage?

Som udgangspunkt har du ret til at klage, hvis du opfylder enten ét af disse to kriterier eller dem begge:

  • Du var ejer af ejendommen i året for den vurdering, du vil klage over.
  • Du betalte ejendomsværdiskat, grundskyld (ejendomsskat) eller dækningsafgift på baggrund af vurderingen for det år, du vil klage over.

Det betyder også, at hvis der har været andre ejere end dig i årene 2013-2020, eller andre som har skullet betale skat af ejendommen i disse år, har de også mulighed for at klage. Fx, hvis en ny ejer har købt en ejendom, så vil både den nye ejer og sælgeren af ejendommen i flere tilfælde kunne klage over vurderingen for det år, hvor de begge har ejet ejendommen.

Det er klagemyndigheden, der vurderer, om du er klageberettiget i hver enkelt sag. Du kan klage på vegne af andre, hvis de opfylder kriterierne, og du har fået en fuldmagt fra dem.

 

Ejer du en ejendom, der nu kan klages over?

Se, hvilke typer ejendomme, der nu kan klages over