De nye vurderinger udsendes i etaper
Vi er i fuld gang med udsendelsen af nye ejendomsvurderinger.
Efter 10 år med videreførte vurderinger er Vurderingsstyrelsen nu i gang med at udsende de første nye ejendomsvurderinger til landets boligejere.
Lige nu vurderer vi parcel- og rækkehuse, og herefter følger sommerhuse og ejerlejligheder. Efter ejerboliger begynder vi at vurdere erhvervs-, landbrugs- og skovejendomme.
De offentlige ejendomsvurderinger er udgangspunkt for beskatningen af landets ca. 2,3 mio. ejendomme. Udsendelsen af nye og mere retvisende ejendomsvurderinger er derfor en væsentlig samfundsopgave, der samtidig understøtter et stabilt boligmarked og bidrager til velfærdssamfundet.