Gå til sidens indhold

Om elevuddannelsen

Vil du kickstarte din karriere og lyder en kontoruddannelse i en moderne offentlig organisation spændende? Så er en elevstilling i Vurderingsstyrelsen noget for dig.

Nedenfor kan du læse mere om elevuddannelsen i Vurderingsstyrelsen, og hvad du kan forvente af uddannelsen samt organisationen.

  • Om uddannelsen

    Der er tale om en 2-årig kontoruddannelse inden for specialet Offentlig Administration. Uddannelsen vil veksle mellem skoleforløb og praktikophold på arbejdspladsen, hvor du får omsat din teori til praksis. Vi tilrettelægger din uddannelse således, at du får praktikophold i flere afdelinger, så du får et bredt kendskab til styrelsens faglige områder og en bred uddannelse.

    Du kommer til at udføre arbejdsopgaver inden for nogle af de administrative områder, vi beskæftiger os med i Vurderingsstyrelsen. Din arbejdsdag vil ofte indeholde en god blanding af nye udfordringer og mere rutineprægede opgaver.

    I dine praktikophold på arbejdspladsen, skal du bl.a. beskæftige dig med arbejdsopgaver inden for:

    • Administration
    • Sagsbehandling
    • Kommunikation og korrespondance
    • Kundekontakt og telefonbetjening


    Uddannelsens teoretiske del omhandler:

    • Kommunikation
    • Lovgivning
    • Organisation og samarbejde
    • Politik og økonomi


    Som led i uddannelsen er der 15 ugers skoleophold for elever under 25 år, og for elever over 25 år er der 13 ugers skoleophold.

    Vil du vide mere om selve uddannelsen, kan du kigge i Uddannelsesguiden.

  • Hvornår starter uddannelsen?

    Uddannelsen starter den 1. september 2019.

    Før du begynder som elev, skriver du og vi under på en gensidig forpligtende uddannelsesaftale.

  • Hvad tilbyder vi?

    Som elev i Vurderingsstyrelsen bliver du en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Du får tildelt egne opgaver og har samtidig fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som du kan sparre med. Dine fremtidige kollegaer står klar til at sørge for, at du får en grundig og spændende elevuddannelse.

    Du får et indgående kendskab til Vurderingsstyrelsens alsidige arbejdsopgaver og en god start på dit arbejdsliv og din karriere. Du vil samtidig få et stærkt netværk med 140 andre elever på tværs af de øvrige styrelser.

    Du kan læse mere om Vurderingsstyrelsen her

  • Uddannelseskrav

    Vi forventer, at du som minimum består eller har bestået:

    • En gymnasial uddannelse suppleret med en EUS
    • EUX

    Ud over det forventer vi, at:

    • Du er nysgerrig og tager ansvar for egen læring
    • Du kan skabe overblik over egne opgaver
    • Du er en ”holdspiller” og kan lide at samarbejde
    • Du har lyst til at dygtiggøre og udvikle dig
  • Arbejdssted

    Når du ansættes, er arbejdsstedet aftalt på forhånd, men du kan komme ud for at skulle gennemføre dele af dit praktikforløb på en af styrelsens andre adresser.

  • Arbejdstid og løn under uddannelsen

    Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og du får løn under uddannelsen.

    Vi har flekstid, der har til formål at give medarbejdere mulighed for en fleksibel tilrettelæggelse af den daglige arbejdstid.

    Løn og ansættelsesvilkår reguleres efter Fællesoverenskomsten OAO og organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT.

    Løn eksklusiv pension for elever under 18 år udgør:

    Hovedstaden

    1. år: 10.686,00 kr. pr. måned
    2. år: 11.494,67 kr. pr. måned


    Provinsen

    1. år: 10.397,17 kr. pr. måned
    2. år: 11.148,08 kr. pr. måned

    Løn eksklusiv pension for elever over 18 år udgør:

    Hovedstaden

    1. år: 13.400,83 kr. pr. måned
    2. år: 14.151,75 kr. pr. måned


    Provinsen

    1. år: 13.025,33 kr. pr. måned
    2. år: 13.718,50 kr. pr. måned

    For elever over 25 år (voksenelever) udgør løn eksklusiv pension:

    Hovedstaden

    19.939,08 kr. pr. måned

    Provinsen

    19.438,17 kr. pr. måned

  • Pension

    Når du er fyldt 20 år og har været ansat i 9 måneder, bliver du omfattet af den pensionsordning, som er aftalt i overenskomsten. Du kan også blive omfattet af pensionsordningen, hvis du som led i en tidligere ansættelse har været omfattet af en arbejdsmarkedspension.

  • Ferie

    Du er omfattet af ferielovens regler samt aftalen om ferie indgået mellem Finansministeriet og centralorganisationerne.

    Du kan ikke afvikle ferie under skoleophold.

  • Efter uddannelsen

    Som kontorelev i Vurderingsstyrelsen bliver du uddannet assistent med speciale i Offentlig Administration.

  • Kontakt en elevansvarlig

    Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte os, før du sender din ansøgning.

    Camilla Tækker, tlf: 7237 2266 / e-mail: Camilla.Taekker@ADST.dk

    Michael Bo Hansen, tlf: 7237 1807 / e-mail: Michael.Bo.Hansen@ADST.dk